Fra Amager til fjeldet

Der så mange der har spurgt til hvordan turen herop er gået, så for the record:
Det regnede helt vildt i København da jeg tog afsted og det gjorde det ikke nemmere at forlade ønskeøen, og klemme sig våd ind i en proppet bus. I malmø blev bussen stoppet og narkohunde skulle undersøge hvorvidt de knægte bag mig havde taget chancen og importeret plantestøv fra Christiania. Personligt tror jeg de åd det inden tolden. Konsekvensen blev, at vi blev dirigeret ind i en hal til yderligere undersøgelse og blev godt forsinket.

Resten af busturen var mega kedelig. I Oslo ku jeg ikke finde ud af hvor jeg sku hen, fordi det der ligner et storcenter, åbenbart er deres togstation. Der brugte jeg så 4 timer på at stirre. Sad lige og blev lidt komfortabel op af min taske og blev rusket i af en betjent. Det mest ophidsende var at se folk gå ind på Burgerking og bruge +100 NOK på en burgermenu.

Så sku jeg videre ud af Oslo mod Hamar hvor man ka skifte og komme endnu længere væk. Men toget var i udu og derfor sku vi med bus. Folk væltede ind og jeg havde nær ik fået plads til min tonstunge backpack. Jeg havde ik rigtigt sovet på noget tidspunkt, så jeg nikkede et par høflige luftskaller til mine medrejsende.

I Hamar mødte jeg en anden dansk pige, Signe, der skulle læse på Evenstad også og det var rart endeligt at snakke med nogen, og sende en enkelt tåre hjem til moderlandet.

Som man ka se på billederne, er stationen bare lidt grus, et skur og et skilt, så jeg opdagede jo ikke vi var der, før Signe spurgte konduktøren og hele toget ventede på jeg fik samlet mig sammen. Så vinker konduktører med et lille grønt flag og det 1 vogn store tog kører videre og tutter i det fjerne. Måske for at advare svartmetallerne, så de ikke løber over sporene i utide.
Efter 5 min panik, kom der en fyr og hentede mig og så skyndte jeg mig ind på mit værelse, trak gardinerne for og faldt omkuld på sengen træt, sulten og mistroisk.