tirsdag den 21. september 2010

Tronkberget revisited

Jeg har lidt rod jeg ka blogge med; morgenstill, en tur i skoven, en fejlslagen bjergbestigning og et billede af min væg.

Der er altid meget tåge omkring bjergene, så når man en sjælden gang vågner tidligt, tager man lige et still.
Jeg cyklede en lille tur i skoven. Jeg liker at det virker som om jeg ikke laver andet...                              

Jeg fandt en masse hindbær (bringebær som det hedder på norsk) og der dingler også lige et vildt jordbær i baggrunden. Jeg åd dem alle.

Jeg besteg et bjerg forleden og havde kamera med, men jeg havde glemt at putte SD kortet i, så der blev ingen billeder. Reneé som jeg gik sammen med havde også et kamera, men hun havde glemt at lade sit op. Jeg har således ingen beviser for de 3 timers anstrengelser vi gik igennem og de fantastiske ting vi så. I dag havde jeg så fri og jeg drog til fods op i fjeldet, denne gang alene og med kort i kameraet.

Jeg ville derop
Tronkberget revisited
Forventningens glæde
Og her så et billede af min væg, som jeg hang billeder på da det gik op for mig, at mit kamera ikke havde mere batteri. Det opdagede jeg kort efter det glade foto ovenover blev taget, og i arrigskab gik jeg hjem igen.

fredag den 27. august 2010

Oppi fjellet

Jeg tog en tur i op i fjeldet i dag, for der er så ulideligt smukt. Jeg brugte 2,5 time deroppe alene...jeg overvejede aldrig at gå ned igen.
Jeg så rovfugle der red på vindene over bjergtoppene, en vandstær, en stor guldsmed, humlebier, myrer, div. svampe, mosser, bær, møl og sommerfugle.

Ved indgangen til naturreservatet
Humlebi 
Jeg hylder bær
Det er vilde bringebær/hindbær der dingler
Man blir rimlig glad af at være oppi fjellet. Selv med feber.
Ukendt Sopp (svamp). Ville ønske jeg havde en go nøgle til norske svampe
Norsk natur owner dansk
Raaaa
Der sidder den sgu! Vandstæren!

torsdag den 26. august 2010

Der blev råbt ulv!

Jeg har været inde i den største by i området kaldet Elverum. Den fik status som by i 1996 siger wiki, og det er store ting heromkring.

Butiksvindue til en dyrehandel. Den halve dame og Lassie hygger...



Torvet
Noget skulle man jo tage billeder af

Jeg hyggede mig med indbyggerne

Og så var der bid endnu engang:

ULV! 
...kan stå selv

Smil!
Ulven blev skudt fordi den spiste nyrene på det får der ligger bag den. Det kræver speciel tilladelse at skyde ulve. Den var her kun 1 dag i fryseren, så blev den og Bjørno skippet videre til Trondheim. Det vrimler med døde dyr! Men derudover har jeg set en brunnakke (and), traner, et egern, en myre, og mange vipstjert. Jojo...det er kjæmpe fint.

mandag den 23. august 2010

Man ser lidt af hvert...

Jeg har nu været lidt uden for campus på cykeltur i skovene...alene, hvilket var lidt skræmmende når man som jeg ser bjørne allevegne. Se lidt på de flotte billeder...

Det var en våd dag...
Der er svampe overalt, så også en Royksopp (støvsvamp)

Skov med barbering
Jeg elsker floden Glomma
Flæsker den lige ved floden

Snigeren parkering
Man får lyst til at rulle sig i det

Der er selvfølgelig trolde i Norge!



BJØRN!!! Ja, så blev ens bange anelser mere end bekræftet. Hanbjørnen her blev påkørt ca. 30 km fra min dør. Bjørno var stadig varm.


Man ser det ikke så godt på billedet, men de klør der, de er ligeså lange som en lillefinger, hver især.

Bjørno vejede 200 kg
Lokalavisen var på pletten: http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/hedmark_og_oppland/1.7259582

onsdag den 18. august 2010

360 grader bjerge

De første par dage gik med introgrill og pinligheder, og jeg fik sneget mig lidt rundt på campus og luret. Se her:



Skilt med græs på giver indtryk af der er herre mange steder at gå hen.

En parkeret slæde
Bygningen jeg bor i

Bygningen jeg ville ønske jeg boede i

Floden Glomma i min baghave

Broen til Arnesens landhandleri. Den er mestendels lavet af træ og ryster når der kører biler på den.

Arnes flade skur med to rækker mad og kolonialvarer. Det er skrækkeligt dyrt og en deprimerende tidslomme udi retro produkter. Arne er typen der lige giver den åbne ris-pakke lidt gaffa og sælger den til samme pris.

Her er min første bon. Jeg var inde i Arne længe, for at lure hvad han havde, kilopriser og oversætte små hjemmelavede norske skilte. Den 1 meter grønt der var, var hurtigt overstået, men jeg brugte lang tid på at finde noget pålæg. Købte hvad der viste sig at være ækelt tyndt og tørt rugbrød og noget fåre-salami til. Jeg har aldrig spist noget klammere i mit liv. Det skulle lige være gedeost.

Fra Amager til fjeldet

Der så mange der har spurgt til hvordan turen herop er gået, så for the record:
Det regnede helt vildt i København da jeg tog afsted og det gjorde det ikke nemmere at forlade ønskeøen, og klemme sig våd ind i en proppet bus. I malmø blev bussen stoppet og narkohunde skulle undersøge hvorvidt de knægte bag mig havde taget chancen og importeret plantestøv fra Christiania. Personligt tror jeg de åd det inden tolden. Konsekvensen blev, at vi blev dirigeret ind i en hal til yderligere undersøgelse og blev godt forsinket.

Resten af busturen var mega kedelig. I Oslo ku jeg ikke finde ud af hvor jeg sku hen, fordi det der ligner et storcenter, åbenbart er deres togstation. Der brugte jeg så 4 timer på at stirre. Sad lige og blev lidt komfortabel op af min taske og blev rusket i af en betjent. Det mest ophidsende var at se folk gå ind på Burgerking og bruge +100 NOK på en burgermenu.

Så sku jeg videre ud af Oslo mod Hamar hvor man ka skifte og komme endnu længere væk. Men toget var i udu og derfor sku vi med bus. Folk væltede ind og jeg havde nær ik fået plads til min tonstunge backpack. Jeg havde ik rigtigt sovet på noget tidspunkt, så jeg nikkede et par høflige luftskaller til mine medrejsende.

I Hamar mødte jeg en anden dansk pige, Signe, der skulle læse på Evenstad også og det var rart endeligt at snakke med nogen, og sende en enkelt tåre hjem til moderlandet.



Som man ka se på billederne, er stationen bare lidt grus, et skur og et skilt, så jeg opdagede jo ikke vi var der, før Signe spurgte konduktøren og hele toget ventede på jeg fik samlet mig sammen. Så vinker konduktører med et lille grønt flag og det 1 vogn store tog kører videre og tutter i det fjerne. Måske for at advare svartmetallerne, så de ikke løber over sporene i utide.
Efter 5 min panik, kom der en fyr og hentede mig og så skyndte jeg mig ind på mit værelse, trak gardinerne for og faldt omkuld på sengen træt, sulten og mistroisk.